FN -topmøde til at tackle ‘nødsituation’ i verdenshavene

Et globalt topmøde om den dystre tilstand af havene starter mandag i Frankrig med opfordringer til at forbyde bundtrawling og styrke beskyttelsen af ​​verdens overudnyttede marine områder.

Verdensledere, der deltager i FN Ocean -konferencen i Nice, har fået besked om at komme med konkrete ideer – og penge – til at tackle, hvad arrangørerne kalder en global “nødsituation”, der står over for de forsømte hav.

Appellen om enhed kommer, når nationer trækker sig over en global plastforureningstraktat, og De Forenede Stater adskiller internationale bestræbelser på at regulere dybhavsmining.

På tærsklen til topmødet sagde Brasiliens præsident Luiz Inacio Lula da Silva, at ledere skal handle nu: “Planeten kan ikke længere tolerere ødelagte løfter.”

En bølge af nye forpligtelser forventes mandag i NICE, hvor omkring 60 statschefer og regering vil tilslutte sig tusinder af erhvervsledere, forskere og civilsamfundsaktivister.

”Aldrig i menneskehedens historie har vi samlet så mange mennesker til verdenshavene,” sagde den franske præsident Emmanuel Macron søndag, før vi var vært for ledere til en officiel middag.

Trawling målrettet

Mandag forventes Det Forenede Kongerige at annoncere et delvis forbud på bunden trawl i halvdelen af ​​sine marine beskyttede områder, hvilket sætter den destruktive fiskemetode helt på topmødets dagsorden.

Nederste trawling ser enorme fiskenet trukket hen over havbunden, en proces, der er chokerende fanget i en nylig dokumentar af den britiske naturforsker David Attenborough.

Greenpeace hilste den britiske meddelelse om trawl, men sagde i en erklæring, at det var “længe forfaldt”.

Macron sagde lørdag, at Frankrig ville begrænse trawl i nogle af sine marine beskyttede områder, men blev kritiseret af miljøgrupper for ikke at gå langt nok.

Den franske miljøminister Agnes Pannier-Runacher fortalte journalister søndag, at andre lande ville fremsætte “vigtige meddelelser” om oprettelsen af ​​nye marine beskyttede områder.

Samoa førte vejen den sidste uge og annoncerede, at 30% af sine nationale farvande ville være under beskyttelse med oprettelsen af ​​ni marine parker.

Kun otte procent af de globale oceaner er udpeget til havbeskyttelse på trods af et globalt aftalt mål for at opnå 30 procent dækning i 2030.

Men endnu færre betragtes som virkelig beskyttede, da nogle lande pålægger næsten ingen regler for, hvad der er forbudt i havzoner, eller mangler finansieringen til at håndhæve eventuelle regler.

Ord til handling

Nationer står over for opfordringer til at hoste den manglende finansiering til havbeskyttelse, som er den mindst finansierede af alle FN’s 17 bæredygtige udviklingsmål.

Små østater forventes i antal på topmødet at kræve penge og politisk støtte til at bekæmpe stigende hav, marine papirkurven og plyndringen af ​​fiskebestande.

Topmødet vil ikke producere en juridisk bindende aftale på sin nærmeste som en klimaforhandling eller traktatforhandling.

Men diplomater og andre observatører sagde, at det kunne markere et meget tiltrængt vendepunkt i den globale havbeskyttelse, hvis ledere rejste sig til lejligheden.

“FN Ocean -konferencen giver os alle en mulighed for at omdanne ord til dristig og ambitiøs handling,” sagde Enric Sala, grundlægger af Pristine Seas, en havbeskyttelsesgruppe.

En anden topprioritet vil være i gang med de numre, der kræves for at ratificere en global traktat om skadelige fiskerisubsidier, og en anden om at beskytte de høje hav ud over national kontrol.

Frankrig leder også et skub for et moratorium for dybhavsmining foran et møde i Den Internationale Seabed Authority i juli.