Meltende is afslører nye kystzoner i Arktis, men selvom dette nye landskab muligvis brændstof til spekulationer om naturressourcer, er det sårbart over for klippefald og jordskred, der kan forårsage farlige tsunamier
Et advarselsskilt i Grønland om tsunamier forårsaget af isbjerge
Stigende temperaturer i Arktis får gletsjere til at trække sig tilbage på land og udsætter tusinder af kilometer kystlinje i Grønland og andre områder – med potentielle geopolitiske konsekvenser.
Jan Kavan ved University of South Bohemia i Tjekkiet og hans kolleger brugte satellitbilleder taget i 2000 og 2020 for at spore ændringer i marine-terminerende gletsjere over den nordlige halvkugle. De fandt, at næsten 2500 kilometer ny kystlinje var kommet frem i denne periode på grund af gletsjere, der trak sig tilbage på land, med to tredjedele af dette-over 1600 kilometer-optrådte i Grønland, hvor temperaturerne stiger langt hurtigere end det globale gennemsnit.
Geopolitiske spændinger stiger, når nationer konkurrerer om at kontrollere arktiske ressourcer, som bliver mere tilgængelige, når isen smelter. Den amerikanske præsident Donald Trump har truet med at med magt bilag Grønland, som er rig på kritiske mineraler, aflejringer af sjældne jordelementer og uudforskede olie- og gasreserver. Men de nye kystlinjer i Grønland er usikre, advarer Kavan, da de er sårbare over for jordskred, der kan udløse enorme tsunamier, der truer samfund og økonomisk aktivitet i den arktiske region.
”Den kystlinje, der er nyligt udsat, er ikke -konsolideret,” siger han. “Det er ikke cementeret med is, permafrosten er ikke der, så det er virkelig let at erodere det. Disse kystlinjer er sandsynligvis de mest dynamiske kystlinjer i verden.”
I smalle fjorde, for eksempel, løser Glacier -is de skrånende klipper på plads. ”Når denne gletsjer er væk, bliver skråningerne ustabile, fordi de ikke længere understøttes af isens masse,” siger han. ”Disse skråninger er følsomme over for jordskred eller stenfald eller denne slags katastrofale begivenheder, som derefter kan udløse tsunamier.”
Dette skete I september 2023, da et jordskred i en smal fjord i Grønland forårsagede en 200-meter høj tsunami, der udløste et seismisk signal, der blev samlet af sensorer over hele verden.
Sådanne begivenheder, der bliver stadig hyppigere, kan være farlige for samfund i nærheden. I juni 2017 blev Nuugaatsiaq og Illorsuit, to bosættelser i det nordvestlige Grønland, ramt af en tsunami, der blev fremkaldt af et jordskred i en nærliggende fjord. Tsunamien skyllede 11 hjem væk og dræbte fire mennesker.
Sådanne begivenheder betyder, at bestræbelserne på at udnytte naturressourcer i Arktis kan være risikabelt. ”På den ene side er der nyt land, der skal udsættes for disse potentielle naturressourcer,” siger Kavan. ”Men på samme tid kan disse naturlige farer med jordskred og tsunamier true infrastrukturen, som normalt er placeret på kysten.”
Ved siden af økonomiske konsekvenser er der alvorlige miljøspørgsmål forårsaget af smeltende gletsjere. Den tilbagetrækkende is forstyrrer lys- og næringsstofcirkulationen i fjordene og kysthavet, siger Mikael Sejr ved Aarhus University i Danmark. ”Det har konsekvenser fra bunden af madweben, helt til toppen.”