Vi begynder at forstå, hvordan Grønlands hajer kan leve i århundreder uden ofte at udvikle tumorer
En grønlandsk haj fotograferet nær havbunden
En genomisk undersøgelse kan have afsløret, hvordan Grønlands hajer lever i århundreder og alligevel sjældent får kræft.
Disse hajer (Somniosus microcephalus) er langsomt bevægende beboere af de dybe, der kan nå mere end 6 meter lange og veje over et ton. Vi ved lidt om deres liv, fordi de strejfer i mørke, kolde farvande, men det menes, at de ikke når seksuel modenhed, før de er 150 år gamle, og deres levetid er blevet estimeret til ca. 400 år, hvilket gør dem til de længste levende hvirveldyr, som vi kender til.
For at kaste lys over, hvordan de lever så længe uden ofte at udvikle tumorer, har Shigeharu Kinoshita på University of Tokyo i Japan og hans kolleger sekventeret et Grønlands hajs genom, der afslører generne i hvert kromosom. De estimerer, at deres sekventerede genom er 86,5 procent komplet, med ca. 37.000 gener fundet indtil videre.
Forskerne opdagede et højere antal kopier af gener, der var involveret i aktivering af den såkaldte NF-KB-signalveje, end det ses i andre hajarter, såsom hvalhajen (Rhincodon typus) eller den hvirvede bambushaj (Chiloscyllium plagiosum), som menes at leve til henholdsvis ca. 54 og 25 år.
Denne vej bruges, når kroppens immunsystem reagerer på trusler og er involveret i processer som betændelse og tumorvækst. Forstyrrelse af NF-KB har vist sig at føre til kontinuerlig tumorcelleproliferation og til patogener, der undgår immunsystemangreb.
”Da immunresponser, inflammation og tumordannelse væsentligt påvirker aldring og levetid, kan stigningen i gener, der er involveret i NF-KB-signalering, være relateret til den grønlandske hajens levetid,” siger Kinoshita.
Arbejdet hjælper med at vise, hvorfor nogle hajer får meget mindre kræft end forventet i betragtning af deres store størrelse, siger Aaron MacNeil ved Dalhousie University i Nova Scotia, Canada. Forskere ved University College London fandt for nylig, at store dyr har en højere kræftrisiko, men har også udviklet bedre forsvar mod tilstanden.
Et stort antal gener relateret til NF-KB-signalering blev også for nylig rapporteret i Røde Hav-urchins (Mescentrotus franciscanus), som kan leve i mere end 100 år.