Genopfyldning af skove kan hjælpe med at afkøle planeten endnu mere, end nogle forskere engang troede, især i troperne. Men selv hvis hvert træ, der er tabt siden midten af det 19. århundrede, genplantes, annullerer den samlede effekt ikke den menneskelige genererede opvarmning. Skæring af emissioner forbliver vigtig.
I en ny modelleringsundersøgelse offentliggjort i Kommunikation Jord og miljøforskere ved University of California, Riverside, viste, at gendannelse af skove i deres præindustrielle udstrækning kunne sænke de globale gennemsnitstemperaturer med 0,34 grader Celsius. Det er omtrent en fjerdedel af den opvarmning, jorden allerede har oplevet.
Undersøgelsen er baseret på en stigning i træområdet på ca. 12 millioner kvadratkilometer, hvilket er 135% af USAs areal og svarer til estimater af det globale træ -restaureringspotentiale på 1 billioner træer. Det antages, at planeten har mistet næsten halvdelen af sine træer (ca. 3 billioner) siden begyndelsen af det industrialiserede samfund.
“Forplantning er ikke en sølvkugle,” sagde Bob Allen, en klimaforsker ved UC Riverside og papirets hovedforfatter. “Det er en stærk strategi, men det skal parres med alvorlige reduktion af emissioner.”
Mens tidligere undersøgelser stort set har fokuseret på træernes evne til at fjerne kulstof fra atmosfæren, inkluderer denne forskning en anden kritisk dimension. Træer har også indflydelse på den kemiske sammensætning af atmosfæren på måder, der forstærker deres køleeffekt.
Træer frigiver naturligvis forbindelser kendt som biogene flygtige organiske forbindelser eller BVOC’er. Disse interagerer med andre gasser for at danne partikler, der reflekterer sollys og tilskynder til skydannelse, som begge hjælper med at afkøle atmosfæren. De fleste klimamodeller tager ikke højde for disse kemiske interaktioner.
“Når du inkluderer disse kemiske effekter, bliver nettoafkølingspåvirkningen mere markant,” sagde Allen. “Det er en vigtig del af billedet.”
Fordelene ved genplantning er imidlertid ikke jævnt fordelt. Undersøgelsen fandt, at tropiske skove producerer stærkere køleeffekter med færre ulemper. Træer i disse regioner er mere effektive til at absorbere kulstof og producerer større mængder BVOC’er. De har også mindre af den overfladede mørkereffekt, der kan forårsage opvarmning af træer på højere breddegrader.
Ud over global temperatur kan genplantning også påvirke den regionale luftkvalitet. Forskerne fandt en reduktion på 2,5% i atmosfærisk støv på den nordlige halvkugle under deres restaureringsscenarie.
I troperne var øgede BVOC -emissioner en blandet taske med hensyn til luftkvalitet. De var knyttet til værre luft baseret på partikler forbundet med forbedret aerosoldannelse, men forbedret luftkvalitet baseret på ozonmålinger.
Disse lokaliserede effekter, siger forskerne, antyder, at genplantningsbestræbelser ikke behøver at være massiv for at være meningsfulde.
“Mindre indsats kan stadig have en reel indflydelse på regionalt klima,” sagde Antony Thomas, kandidatstuderende i UCRs Department of Earth and Planetary Sciences og medforfatter til undersøgelsen. “Restaurering behøver ikke at ske overalt på én gang for at gøre en forskel.”
Forskerne anerkender, at det scenarie, der er modelleret i undersøgelsen, usandsynligt vil blive realiseret. Det antager, at træer kunne gendannes til alle områder, hvor de engang voksede, hvilket ville kræve genindvinding af udviklinger som boliger såvel som landbrugsjord og græsarealer. Det rejser spørgsmål om fødevaresikkerhed og prioriteter for arealanvendelse.
”Der er 8 milliarder mennesker at fodre,” sagde Allen. “Vi er nødt til at tage omhyggelige beslutninger om, hvor træer er plantet. De bedste muligheder er i troperne, men dette er også de områder, hvor skovrydning fortsætter i dag.”
Forskerne fremhæver Rwanda som et eksempel på, hvordan bevarelse og økonomisk udvikling kan tilpasse sig. Der geninvesteres turistindtægter, der er bundet til skovbeskyttelse, i lokalsamfundene, hvilket giver incitamenter til at bevare jord, der ellers kan ryddes.
Undersøgelsen begyndte som et projekt i Allens kandidatuddannelseskursus på UC Riverside. Det udviklede sig til sidst til et samarbejdsundersøgelsesartikler, der trækker på jordsystemmodellering og arealanvendelsesdata for at undersøge, hvad storskala genplantning kunne realistisk opnå.
Konklusionen er forsigtigt optimistisk: skovregistrering er en meningsfuld del af klimaklimaen, men ikke en erstatning for at skære brug af fossilt brændstof.
”Klimaændringer er reelle,” sagde Thomas. “Og hvert skridt mod restaurering, uanset omfanget, hjælper.”