Den 8. februar 2024 lancerede NASA sin Pace Climate Satellite med det hollandske aerosolinstrument Spexone ombord. Et helt år med observationer giver nu et verdenskort over aerosoler.
Det viser fordelingen af fine og grove aerosoler og partikler, der reflekterer eller absorberer sollys. Sidstnævnte har henholdsvis afkølings- og opvarmningseffekter på klimaet. Spexone blev bygget af Sron og Airbus Holland med støtte fra TNO.
Aerosoler er små partikler i atmosfæren, såsom sod, aske og ørkenstøv, også kaldet partikler. De har en nettoafkølingseffekt på klimaet, men i hvilket omfang er uklart. Estimatet varierer fra 0,2 til så meget som 0,9 grader, hvilket dæmper påvirkningen af den globale opvarmning.
Aerosoler påvirker klimaet både direkte via refleksion og absorption af sollys og indirekte ved at fungere som kondensationskerner til skydannelse. F.eks. Er manglen på skyafdækning på lavt niveau en af årsagerne til det varme år på 2024.
Verdenskort
Efter et år i rummet har SRONs Spexone -team nu produceret tre globale aerosolkort. Den første viser fordelingen af aerosoler over Jordens atmosfære. Det andet kort viser mængden af fine aerosoler i forhold til det samlede antal både fine og grove aerosoler.
Her kan det ses, at fine partikler for det meste forekommer over områder med en masse trafik og industri, såsom Indien og regioner med mange brande, såsom Centralafrika og Sibirien.
Ørkenstøv og havsalt er på den anden side grovere partikler, svarende til de blå pixels på placeringerne af ørkener og oceaner. Det tredje kort viser mængden af reflekterende aerosoler – med en køleeffekt – relativt til det samlede antal aerosoler på det sted. Dette giver et samlet billede af den direkte virkning af partikler på klimaet.
Klimamodeller
“Det næste trin er at lege med variabler i klimamodeller, indtil de producerer dette samme billede,” siger Otto Hasekamp (SRON), leder af Spexone -teamet. “Så ved du, at du har de rigtige egenskaber ved aerosoler i modellerne. Og så kender vi den direkte dæmpningsindflydelse, de har på den globale opvarmning, summen af refleksion og absorption.”
Så det, der er tilbage, er den indirekte indflydelse af aerosoler på klimaet gennem skydannelse. Skyer dannes, når vanddamp fastgøres til partikler i luften og danner dråber. Med flere aerosoler distribueres vanddampen over flere kondensationkerner, så du får mindre dråber. Men i hvilket omfang dette gælder er ukendt.
Hasekamp siger, “Dette er et andet aspekt, som vi vil arbejde på med klimamodeller i det kommende år. Det globale kort over fine og grove aerosoler giver os input til dette, fordi størrelsen på en aerosolpartikel bestemmer, om det er egnet At danne en skydråbe. “
Eppo Bruins, den hollandske minister for uddannelse, kultur og videnskab, siger: “Jeg er imponeret over forskningen, som Sron udfører med denne hollandske opfindelse. Atmosfæren er et komplekst system, og klima Viden om den nøjagtige funktion af atmosfæren og klimaændringerne.