Et team af top astronomer, herunder Dr. William Alston, seniorlektor i datavidenskab ved University of Hertfordshires Center for Astrophysics, har opdaget en hidtil uset periodiske røntgenbillede fra det supermassive sorte hul 1ES 1927+654, der ligger ca. 270 millioner lysår væk.
Pulserne af røntgenstråle-lys, der oprindeligt blev observeret med 18 minutters intervaller, er mystisk fremskyndet til hvert syv minut over en to-årig periode. Dette fænomen, aldrig før dokumenteret, har fascineret forskere over hele verden.
Holdet, ledet af MIT -astronom Megan Masterson, antyder, at disse impulser kan stamme fra en hvid dværgstjerne, en tæt rest af en død stjerne, der er farligt kredtende i nærheden af Black Hole’s Event Horizon. Denne hvide dværg ser ud til at kaste sine ydre lag, en proces, der muligvis forhindrer den i at blive fuldstændigt konsumeret af det sorte huls enorme gravitation.
Dr. William Alston siger, “Quasi-periodiske svingninger (QPOS) er regelmæssige ændringer i røntgenbeskyttet i nærheden af et sort hul. De fungerer som et naturligt ur, hvilket hjælper os med Fysik, inklusive Einsteins relativitetsteori.
“Mens de nuværende teleskoper let kan registrere QPO’er fra mindre sorte huller i vores galakse, har det været meget sværere at se dem fra supermassive sorte huller, og det er noget, jeg har arbejdet på i det sidste årti.
“De QPO’er, vi har fundet i Galaxy 1ES 1927+654, er overraskende klare og ændrer sig over tid. På nogle måder ligner de dem fra små sorte huller, men ikke helt, hvilket antyder, at en mere usædvanlig proces spiller.”
Opdagelsen uddyber ikke kun forståelsen af sort huldynamik, men giver også en spændende mulighed for fremtidige rummissioner. Hvis den hvide dværg faktisk er ansvarlig for røntgenstrålingspulser, skal den også producere gravitationsbølger, som er krusninger i rumtiden forudsagt af Einsteins generelle relativitet.
Forskere mener, at kommende observatorier, såsom det europæiske rumfartsagenturs laserinterferometer -rumantenne (LISA), der er planlagt til lancering i 2030’erne, vil være i stand til at bekræfte denne hypotese ved at opdage disse undvigende bølger.
Forskningen, der blev præsenteret på det 245. møde i American Astronomical Society (AAS 2025), der blev afholdt i National Harbor, Maryland, i januar, markerer et betydeligt skridt i studiet af sorte huller og deres interaktion med nærliggende stjernernes rester. Fortsatte observationer med eksisterende og fremtidige teleskoper kunne give endnu mere indsigt i den ekstreme fysik, der styrer disse gådefulde kosmiske giganter.
Når astronomer ivrigt overvåger dette stadigt udviklende system, er en ting sikker, 1ES 1927+654 fortsætter med at udfordre forståelsen af universet og bekræfter forestillingen om, at rummet er fuld af overraskelser.