Kan naturen hjælpe med at løse menneskelige problemer som klimaændringer? Forskere vejer fordele og ulemper

Naturbaserede løsninger bruger naturen til at løse miljøproblemer forårsaget af mennesker, såsom globale klimaændringer. Men ikke alle økologiske projekt tæller som en naturbaseret løsning. Nogle projekter medfører kun en lille forbedring af miljøet, mens andre endda dækker miljøskader. Cornelius Okello og Timothy A. Downing Research Climate Change Adaptation and Development. De diskuterede deres seneste forskning i naturbaserede løsninger med samtalen Afrika.

Hvad er naturbaserede løsninger?

Naturbaserede løsninger er inspireret af naturen eller bruger naturen til at tackle problemer i samfundet. Disse problemer inkluderer fødevare- og vandmangel, dårligt helbred og miljøforringelse. Naturbaserede løsninger medfører fordele for biodiversitet (miljøets velbefindende) og menneskelig velvære.

Deres intention er at anerkende naturens rolle i økonomien og samfundet og inkludere naturen som deltager i at finde måder at reparere miljøskader på.

De er blevet omfavnet af internationale beslutningstagere og finansierere som modeltilgang til at tackle tab af biodiversitet.

Den Internationale Union for Naturbeskyttelse har skabt en global standard, som projekter skal mødes for at kvalificere sig.

En naturbaseret løsning skal vise, at den har ført til en stigning i antallet af plante- eller dyrearter i et område. Dette forbedrer den naturlige balance mellem organismer og deres miljø. Det skal også vise, at det er baseret på lokale forhold (snarere end en one-size-fit-all-plan). Naturbaserede løsninger skal involvere lokalsamfund, omfatte oprindelig viden og sørge for, at de mest dårligt stillede mennesker i området drager fordel af løsningen.

Hvor fordele ved miljøet kan føre til utilsigtede skader for mennesker, skal en naturbaseret løsning overvåge og tackle disse skader, så snart de forekommer og inkluderer beskyttelsesforanstaltninger for at beskytte lokalsamfundene.

Det skal også fremme adaptiv ledelse baseret på streng videnskab. Dette betyder, at forskere og miljøforkæmpere konstant skal lære af fejl og bruge disse lektioner til at forbedre den naturbaserede løsning.

Hvorfor betragtes de som en løsning?

Naturbaserede løsninger bruger økosystemers kraft til at løse problemer, der er sammenflettet med naturen. F.eks. Er fødevaresikkerhed, vandsikkerhed, menneskers sundhed, økonomisk og social udvikling, miljøforringelse, klimaændringer og naturkatastrofer problemer, som ikke kan løses uden at involvere naturen.

Denne omformation af, hvordan problemer skal løses, er bemyndigende. Det naturbaserede løsningskoncept antyder, at miljøproblemer forårsaget af mennesker kan løses-og at løsningen findes i naturen.

Naturbaserede tilgange er også ofte mere omkostningseffektive, fordi de bruger lokalt tilgængelige materialer. Det er mindre sandsynligt, at de skaber yderligere miljøproblemer. For eksempel er bygrønprojekter ikke dyre at implementere. De bringer konkrete fordele for byer uden negative følger.

Hvad er deres mangler?

Få projekter opfylder den globale standard, der er fastlagt af Den Internationale Union for bevarelse af naturen. For eksempel undersøgte vores forskning projekter i Savanna -økosystemer i Afrika, der adresserede jordforringelse, fødevare- og vandsikkerhed og ressourceknaphed. Men vi fandt, at der endnu ikke er nok bevis til at vise, at disse projekter omfattende gendanner kontinentets savanne græsarealer.

I et andet forskningsprojekt undersøgte vi, om naturbaserede løsninger kunne hjælpe med at spare vandforsyninger for de 200 millioner mennesker, der bor i Afrikas tørre og halvtørre lande. Disse vand-scarce-områder dækker 66% af kontinentet.

I disse områder er der oprettet initiativer til at forbedre jordkvaliteten, høstevand og starte agroforestry (hvor madafgrøder er plantet med træer, hvilket sparer vand, der er nødvendigt til kunstvanding). Vores forskning fandt, at disse slags interventioner er succesrige eller ej, stort set afhængigt af deres design og hvordan de implementeres.

Vi synes, at en klar forståelse af naturbaserede løsninger er vigtig. Ellers kan beslutningstagere og projektfinansierere støtte ethvert projekt, der hævder at være en naturbaseret løsning.

Naturbaserede løsninger kan endda blive forenklede tilgange til komplekse problemer.

For eksempel et lille træplantningsprojekt, som et selskab kan implementere for at forbedre sit image. Dette åbner døren for potentiel “grønvask” – når en lang række projekter kan hævde at løse miljøproblemer med naturlige løsninger, selv når dette ikke er sandt.

Hvor har naturbaserede løsninger fungeret?

Innovative aktiviteter er blevet implementeret i Afrika med en vis succes. For eksempel projekterer bæredygtige biobrændstofprojekter og forsøg på at gøre landbruget modstandsdygtigt over for skiftende klima. Betaling af samfund incitamenter til at bevare det naturlige land er et andet eksempel.

Disse projekter har haft succes i lille skala i hele Afrika, men opfylder ikke alle kriterierne for en naturbaseret løsning.

F.eks. Er zaï-gruberne beregnet til at være en naturbaseret løsning, der gendanner beskadiget græsareal og forbedrer jord til landbrug. De sparer vand og skaber levesteder for termitter. Termitterne forbedrer jorden ved at nedbryde plantemateriale og grave huller, der giver regnvand mulighed for at sive ned i jorden.

Zaï -gruber har et grundlag i naturen, og de bruger oprindelig viden og lokalt tilgængeligt materiale. Imidlertid ved forskere endnu ikke, om de vil være i stand til at støtte græsarealer på lang sigt, eller om de kan have negativ indflydelse på andre arter. De er arbejdskrævende at oprette, og det er derfor usandsynligt, at de vil blive etableret i stor nok skala til at reducere globale klimaændringer.

Dette rejser spørgsmålet: Kan en naturbaseret løsning være lille nok til at passe den lokale kontekst, men stor nok til at tackle globale problemer bæredygtigt?

Vi konkluderede, at måske naturbaserede løsninger er en modsigelse i termer. De tvinger imidlertid en diskussion, der ellers ville mangle om, hvem der drager fordel af miljø “løsninger” -projekter, og hvem der taber, til hvilke sociale og økologiske omkostninger, og med hvilke konsekvenser for fremtiden.