Næsten alle nationer gik glip af en FN -frist mandag for at forelægge nye mål for nedskæring af kulstofemissioner, herunder større økonomier under pres for at vise lederskab efter USAs tilbagetog om klimaændringer.
Bare 10 af næsten 200 lande, der kræves i henhold til Paris -aftalen om at levere friske klimaplaner inden 10. februar, gjorde det til tiden, ifølge en FN -database, der sporer indsendelserne.
I henhold til klimaaftalen antages hvert land at give et stejlere overskriftsfigur til at skære varmefangende emissioner i 2035 og en detaljeret plan for, hvordan man kan opnå dette.
Globale emissioner er steget, men er nødt til næsten at halvere ved udgangen af tiåret for at begrænse den globale opvarmning til sikrere niveauer, der er aftalt i henhold til Paris -aftalen.
FN’s klimachef Simon Stiell har kaldt denne seneste runde af nationale løfter “de vigtigste politiske dokumenter i dette århundrede”.
Ikke desto mindre overleverede en håndfuld større forurenere opgraderede mål til tiden, med Kina, Indien og Den Europæiske Union de største navne på en lang fraværsliste.
De fleste G20 -økonomier manglede i aktion med De Forenede Stater, Storbritannien og Brasilien – som er vært for dette års FN -klimatopmøde – de eneste undtagelser.
Det amerikanske løfte er stort set symbolsk, der blev foretaget, før præsident Donald Trump beordrede Washington ud af Paris -aftalen.
Ansvarlighed
Der er ingen straf for at indsende sene mål, formelt titlen Nationalt Bestemmelige bidrag (NDCS).
De er ikke juridisk bindende, men fungerer som en ansvarlighedsforanstaltning for at sikre, at lande tager klimaændringer alvorligt og gør deres rimelige andel mod at nå Paris -målene.
Den svage reaktion vil ikke lette frygt for et muligt tilbageslag på klimaforanstaltninger, da ledere jonglerer Trumps tilbagevenden og andre konkurrerende prioriteter fra budget- og sikkerhedskriser til valgtryk.
Ebony Holland fra International Institute for Environment and Development sagde, at den amerikanske tilbagetog var “helt klart et tilbageslag”, men der var mange grunde til den lune valgdeltagelse.
“Det er tydeligt, at der er nogle brede geopolitiske skift i gang, der viser sig at være en udfordring, når det kommer til internationalt samarbejde, især om store spørgsmål som klimaændringer,” sagde Holland, en politikleder i den London-baserede tænketank.
EU, historisk set leder inden for klimapolitikken, er blevet forsinket af valg og interne processer og er afstemt til friske afstemninger i Tyskland og Polen.
En talskvinde for EU sagde, at et kollektivt mål for 27-nationens blok ville blive afsløret “langt foran” på FN COP30-klimakonferencen i november.
”Vi vil fortsat være en førende stemme for international klimaaktion,” sagde hun.
Analytikere siger, at Kina-både verdens største forurener og sin største investor i vedvarende energi-også forventede at frigive sin meget forventede NDC i anden halvdel af 2025.
De Forenede Arabiske Emirater, Ecuador, Saint Lucia, New Zealand, Andorra, Schweiz og Uruguay afrundede listen over lande, der lavede mandagens afskæring.
Mangler i aktion
Evans Njewa, en malawisk diplomat og formand for gruppen for mindst udviklede lande, sagde, at mange fattige nationer manglede de økonomiske ressourcer og tekniske ekspertise til at udarbejde sådanne komplekse politikker i hele økonomien.
“Store emittere, hvis historiske og igangværende forurening har drevet klimakrisen, skal tage ansvar og føre et eksempel,” sagde han til AFP.
Lande har været konsekvent sent i arkivering af periodiske opdateringer til deres NDC’er, siden Parisaftalen blev underskrevet i 2015.
Sidste uge bad Stiell om, at landene indtastede “førsteklasses” indsendelser inden september, så de kunne vurderes korrekt inden FN’s klimatopmøde i Belem.
“Den forværrede klimakrise vil ikke vente eller sætte sin katastrofale indflydelse på, når nationer forsinker deres handlingsplaner,” sagde Tracy Carty fra Greenpeace International.
Linda Kalcher, administrerende direktør for Strategic Perspectives Think Tank, sagde i nogle tilfælde, at det var bedre, at lande arbejder med finjusteringskvalitetsforslag, snarere end at skynde sig noget svagere.
“Bekymringen er, at hvis for mange lande forsinker, kan du give opfattelsen af, at de ikke er villige til at handle,” sagde hun til AFP.