Holdninger om klimaændringer og kulstofaftryk viser stærk regional mønstring. Farzan Karimi-Malekabadi og kolleger undersøgte rollen som moralske værdier i disse geografiske mønstre. Deres fund offentliggøres i PNAS NEXUS.
Forfatterne brugte Moral Foundations -teori, som antyder, at moralske domme fremgår af dybt holdte intuitioner om pleje, retfærdighed, loyalitet, autoritet og renhed. Forfatterne brugte opinionsundersøgelser, der omfattede 12.061 respondenter, der blev udført fra 2008–2013, der målte overbevisninger om virkeligheden, menneskelig årsagssammenhæng og negative virkninger af klimaændringer samt estimater af husholdningscarbonfodaftrykket leveret af UC Berkeley Coolclimate Network.
Disse data blev sammenlignet med 106.465 svar på Moral Foundations -spørgeskemaet indsamlet mellem 2012 og 2018, data fra præsidentvalget og andre demografiske data.
Alle analyser blev udført på amtsniveau. Amter, der understregede retfærdighedsnormer, havde 1,06 gange højere odds for at favorisere grøn praksis. Amter med høje uddannelsesniveauer havde 1,05 gange højere odds for at favorisere grøn praksis. Amter, der understregede renhedsnormer, havde 1,02 gange højere odds for at favorisere grøn praksis.
Blandt alle prediktorer har et amts politiske tilbøjelighed den stærkeste indflydelse på forekomsten af grønne holdninger, med retfærdighedsnormer, der rangerer som den næst stærkeste prediktor. Den stærkeste prediktor for husholdningskarbonfodaftryk var imidlertid en vægt på renhedsnormer, der ofte betragtes som en konservativ værdi.
Ifølge forfatterne kan renhedsnormer i en liberal sammenhæng udtrykkes som en forpligtelse til at holde jorden ren og uklar.