Den grønlandske isplade sprækker hurtigere åbent, da den reagerer på klimaændringer. Advarslen kommer i en ny storskala undersøgelse af spalter på verdens næststørste is.
Ved hjælp af 3D-overfladekort var forskere ledet af Durham University, UK, at Crevasses var markant forøget i størrelse og dybde i de hurtigstrømmende kanter på ispladen i de fem år mellem 2016 og 2021.
Dette betyder, at stigningerne i spalter sker hurtigere end tidligere påvist. Crevasses er kileformede brud eller revner, der åbnes i gletsjere, hvor is begynder at flyde hurtigere. Forskerne siger, at spalter også bliver større og dybere, hvor is flyder hurtigere på grund af klimaændringer, og at dette kan fremme mekanismerne bag tabet af is fra Grønland.
De håber, at deres konklusioner vil give forskere mulighed for at opbygge virkningerne af isskade og spredning til forudsigelser af den fremtidige opførsel af den grønlandske isplade.
Forskningen offentliggøres i tidsskriftet Nature Geoscience.
Grønland har været bag ca. 14 mm stigning drevet af klimaændringer.
Grønland indeholder nok is til at tilføje 7 meter (23 fod) stigning i havniveauet til verdens oceaner, hvis hele ispladen skulle smelte. Forskning har vist, at Grønland kunne bidrage til op til 30 cm (en fod) til havoverfladen stigning med 2100.
Til denne seneste undersøgelse brugte de Durham-ledede forskere mere end 8.000 3D-overfladekort, skabt af satellitbilleder med høj opløsning, til at identificere revner i ispladen og vise, hvordan spalter havde udviklet sig over Grønland mellem 2016 og 2021.
Forskningen fandt, at ved kanterne på isarket, hvor store gletsjere møder havet, var accelerationer i gletsjerstrømningshastighed forbundet med betydelige stigninger i spalterne af spalter. Dette var op til 25% i nogle sektorer (med en fejlmargin på plus/minus 10%).
Disse stigninger blev opvejet af en reduktion i spalter ved Sermeq Kujalleq, den hurtigststrømmende gletsjer i Grønland, som gennemgik en midlertidig afmatning i bevægelse i undersøgelsesperioden.
Dette afbalancerede den samlede ændring i spalter over hele isarket i undersøgelsesperioden til plus 4,3% (med en fejlmargin på plus/minus 5,9%). Imidlertid er Sermeq Kujalleqs flowhastighed siden begyndt at stige igen – at antyde, at balanceperioden mellem spaltevækst og lukning på ispladen nu er forbi.

Undersøgelseslederforfatter Dr. Tom Chudley, en Leverhulme Early Career Fellow i Department of Geography, Durham University, UK, sagde, “I en opvarmende verden ville vi forvente at se flere spredninger dannes. Dette skyldes, at gletsjere accelererer som svar på svar på Varmere havtemperaturer, og fordi smeltevandsfyldning af spalter kan tvinge brud dybere ned i isen.
”Indtil nu har vi ikke haft dataene til at vise, hvor og hvor hurtigt dette sker på tværs af hele den grønlandske isplade.
“For første gang er vi i stand til at se betydelige stigninger i størrelsen og dybden af sprækker ved hurtigtflydende gletsjere ved kanterne på det grønlandske isplade på tidsskalaer på fem år og mindre.
“Med dette datasæt kan vi se, at det ikke kun er, at spaltefelter strækker sig ind i isarket, som tidligere observeret – i stedet, ændres ændringer af eksisterende spaltefelter, der bliver større og dybere.”
Øget spalter har potentialet til at fremskynde tabet af is fra Grønland.
Undersøgelsesmedforfatterprofessor Ian Howat, direktør for Byrd Polar & Climate Research Center ved Ohio State University, USA, sagde, “Efterhånden som spalter vokser, foder de de mekanismer, der får ispladen til at bevæge Det indre af ispladen og accelererer kalvning af isbjerge i havet.
“Disse processer kan igen fremskynde isstrømmen og føre til dannelse af mere og dybere spalter – en dominoeffekt, der kan drive tabet af is fra Grønland i et hurtigere tempo.”
Forskningen anvendte billeder fra ArcticDem-projektet, et National Geospatial-Intelligence Agency (NGA) og National Science Foundation (NSF) Public-Private Initiative til automatisk at producere en højopløselig digital overflademodel af Arktis. ArcticDem -billeder blev leveret af Polar Geospatial Center.
Professor Howat tilføjede, “ARCTICDEM-projektet vil fortsat give digitale højde-modeller i høj opløsning indtil mindst 2032. Dette giver os mulighed for at overvåge gletsjere i Grønland og på tværs af opvarmning end andre steder på jorden. “
Forskerteamet inkluderede også Dr. Michalea King fra University of Washington og Dr. Emma Mackie ved University of Florida.