En liste over de 10 bedste globale regioner, hvor naturlige eller menneskeskabte kilder udsender methan på kontinuerlig, “vedvarende” grundlag blev for nylig offentliggjort i Atmosfærisk kemi og fysik.
Undersøgelsen analyserede data og målte emissioner fra hundreder af potentielle kilder til metan baseret på satellitdata.
Data fra Copernicus Sentinel-5p-mission blev brugt til at studere og estimere metanemissioner på 217 potentielle placeringer, som vist på kortet ovenfor.
Papiret fokuserede på kilder, der udsender metan gradvist over tid, i modsætning til “superemitterne”-typisk olie- og gasoperationer, kulminer eller dårligt styrede deponeringsanlæg-som frigiver uforholdsmæssigt store mængder metan, men ikke kontinuerligt.
Måling af problemet
Sentinel-5p, resultatet af et tæt samarbejde mellem ESA, Europa-Kommissionen, det nederlandske rumkontor og industri, bærer det avancerede tropomiinstrument, der bruges til at kortlægge sporingsgasser inklusive metan.
Undersøgelsen er baseret på et nyt metankoncentrationsdatasæt og et algoritme udviklet af University of Bremen som en del af ESA Climate Change Initiative Greenhouse Gas Project samt ESA Earth System Science Hub Projects, Methane Camp og Smart-CH4.
Ifølge Claus Zehner, ESAs Mission Manager for Sentinel-5p, “Sentinel-5p er i øjeblikket den eneste satellit, der giver mulighed for at opdage methankilder på verdensplan og dagligt.”
Forskere analyserede koncentrationer af metan (dele pr. Milliard) for 2018–2021. En placering blev klassificeret som en potentiel vedvarende emitter, hvis niveauerne af metan var konsekvent højere end det omgivende område.
Et af papirets forfattere, Michael Buchwitz, seniorforsker ved University of Bremen, forklarede, “Målet var ikke at identificere specifikke begivenheder, hvor metan kun frigives i en kort periode. I stedet var målet at identificere kilder, der udsender næsten kontinuerligt i de fire år, der blev analyseret.
Naturlige udsendere
Vådområder er de vigtigste naturlige kilder til metan, da mikrober, der findes i vådområderjord, udsender høje niveauer af gassen. De to naturlige kilder, der er angivet i undersøgelsens top 10, er begge vådområder: Sudd Wetlands i det sydlige Sudan og Iberá vådområder i Argentina.

Sudd Wetlands er en velkendt metankilde. Forøgede metankoncentrationer blev påvist over Sudd -regionen i 2020 og er blevet tilskrevet tungere nedbør og øget vandstrøm fra den hvide Nil. Regionen spænder over 500 km nord til syd og 200 km øst til vest og dækker ca. 57.000 km km, selvom den kan fordobles i størrelse i regntiden.
Iberá -vådområderne i Corrientes -provinsen i Argentina er omkring halvdelen af størrelsen på Sudd og er en vigtig ferskvandskilde i Sydamerika. Det er opført som den tredje største potentielle vedvarende metankilde i undersøgelsen.
Antropogene kilder
Undersøgelsen identificerede også potentielle vedvarende metanemissioner relateret til menneskelig aktivitet. Den største menneskeskabte kilde var fra olie- og gasfelterne på vestkysten af Turkmenistan.
Flere olie- og gas vedvarende emissionssteder blev identificeret i Nordamerika, herunder Permian Basin, som er Amerikas højest producerende oliefelt, der spænder over grænsen mellem Texas og New Mexico.
De 10 øverste vedvarende emitterende kilder omfattede tre kulfelter i Shanxi -provinsen i Kina samt Kuznetsk, et af de største kulminedriftområder i Rusland.
Undersøgelsen kiggede også på andre menneskeskabte kilder, der inkluderer deponeringsanlæg, spildevand, fordøjelsesgas fra drøvtyggerdyr såsom kvæg, får og geder samt gødning, ris og energibygninger.

Hvorfor er metan vigtig?
Metan er den næstvigtigste drivhusgas efter kuldioxid og er naturligt til stede i den luft, vi indånder. Men dens stigende koncentration i atmosfæren er en vigtig faktor i den globale opvarmning.
Indtil 1850 blev niveauer registreret på mellem 680 og 790 dele pr. Milliard eller PPB ifølge data fra NOAA Global Monitoring Laboratory. I det sidste årti har metanniveauer i Jordens atmosfære nået næsten tre gange niveauerne i 1850 til mere end 1900 ppb. Højemitterende og vedvarende metankilder udgør en stor del af globale metanemissioner, og det globale metanbudget 2024 viser, at der har været en betydelig stigning i menneskeskabte metanemissioner i de sidste to årtier.

Metan har en mere kraftfuld opvarmningseffekt end kuldioxid, skønt det har en meget kortere varighed i atmosfæren, før den nedbrydes. Over en 20-årig tidsplan har hvert kilogram metan, der udsendes, et globalt opvarmningspotentiale mere end 80 gange mere potent end kuldioxid. At reducere metanemissioner er derfor en vigtig strategi for at tackle årsagerne til global opvarmning.