Space Junk og Meteoroids falder til Jorden hvert år og udgør en voksende risiko, når de kommer ind i atmosfæren i høje hastigheder. Forskere bruger infrasoundsensorer til at spore disse objekter, herunder Bolides, som er meteoroider, der bryder fra hinanden på himlen.
Ny forskning præsenteret på EGU -generalforsamlingen (EGU25) viser, at infrasound -signaler kan hjælpe med at spore disse objekter, men banen skal overvejes, især for genstande, der kommer ind i lavvandede vinkler. Denne undersøgelse fremhæver vigtigheden af at forbedre overvågningsteknikker til planetarisk forsvar og rumjunkstyring.
Hvert år bliver Jorden lidt større. Tusinder af metriske tons rumstøv falder fra himlen, mens ca. 50 ton om året af meteoritter styrter land et sted på overfladen. Siden 1960’erne er Space Junk også lejlighedsvis vendt tilbage til Jorden og faldet fra en diset sfære af skrald, der omkranser planeten. Rester af raketter, værktøjer, der er mistet af rumvandrende astronauter, nedlagte satellitter og mere flyver gennem den nedre jordbane og når hastigheder på 18.000 miles i timen.
Når nogen vare – hvad enten Space Rock eller Space Junk – går ind i atmosfæren, prøver forskere at spore sin vej til at estimere, hvor den vil lande. Vil den pågældende vare plunk lige ned, eller vil den flyve langs i en vinkel, før den stopper?
I en ny undersøgelse, der skal præsenteres på Generalforsamlingen i Den Europæiske Geosciences Union, vil Elizabeth Silber, en videnskabsmand ved Sandia National Laboratories, overveje, hvordan infrasoundsensorer – instrumenterer, der registrerer lyde ved lavere frekvenser end mennesker kan høre – lyt om Bolides. Bolides er de lyse blink og bommer fra store meteoroider, der bryder sig højt på himlen. Disse begivenheder frigiver enorme mængder energi og skaber chokbølger, der rejser som infrasound -signaler på tværs af tusinder af kilometer.
Men her er udfordringen: Bolides er ikke som eksplosioner, der sker på et sted. De bevæger sig og genererer lyd langs deres vej, når de rejser gennem himlen. Denne bevægelse betyder noget, især for meteoroider og rumaffald, der kommer ind i lavvandede vinkler. I disse tilfælde kan forskellige infrasoundstationer muligvis samle signaler fra forskellige retninger, hvilket gør det sværere at finde ud af kilden.
Motiveret af dette problem brugte Silber et netværk af infrasoundsensorer over hele verden, der blev opretholdt af den omfattende Test Ban Traktat Organization (CTBTO), en organisation, der har til opgave at lytte til ulovlige eksplosioner. Disse instrumenter registrerer også alt andet, der klapper eller bommer, fra torden til supersoniske fly. Ved hjælp af signaler specifikt fra Bolides isolerede Silber den rent geometriske komponent til hendes analyse.
Hun fandt ud af, at hvis en bolid kommer ind i Jordens atmosfære i en relativt stejl vinkel – greater end 60 ° – analyse af infrasound -signalet får banen ret. Men når det kommer mere vandret, øges usikkerheden.
“Infrasound fra en bolid ligner mere en sonisk bom strækket over himlen end et enkelt smell,” siger Silber. “Du skal redegøre for det faktum, at lyden genereres langs flyvevejen.”
Og så fremhæver denne undersøgelse et kritisk behov: at overveje banen for et objekt, når man fortolker infrasounddata. Infrasound-instrumenter er uundværlige til planetarisk forsvar, ifølge Silber, og konklusionerne er relevante for jordbundne rumskrav. Hvis du ikke ved, hvor noget går, har du svært ved at forberede det på det.