Mennesker er kendt for at skabe mentale sammenhænge mellem forskellige stimuli i den virkelige verden og begreber, herunder farver. For eksempel er rød og orange typisk forbundet med ord som “varmt” eller “varmt” blåt med “cool” eller “koldt” og hvidt med “rent”.
Interessant nok har nogle tidligere psykologundersøgelser vist, at selv hvis nogle af disse foreninger opstår fra folks direkte oplevelse af at se farver i verden omkring dem, udgør mange mennesker, der blev født blinde, stadig lignende farvestyrkeforeninger. Processerne, der ligger til grund for dannelsen af sammenhænge mellem farver og specifikke adjektiver, er endnu ikke blevet belyst fuldt ud.
Forskere ved University of Wisconsin-Madison gennemførte for nylig en undersøgelse for yderligere at undersøge, hvordan sprog bidrager til, hvordan vi lærer om farve ved hjælp af matematiske og beregningsmæssige værktøjer, herunder Open AI’s GPT-4 Large Language Model (LLM). Deres fund, der blev offentliggjort i Kommunikationspsykologiforeslår, at farvevægtsforeninger er forankret i selve sprogets struktur og således ikke kun læres gennem erfaring.
“Visse farver er stærkt forbundet med visse adjektiver (f.eks. Rød er varm, blå er kold),” skrev Qiawen Liu, Jeroen Van Paridon og Gary Lupyan i deres papir.
“Nogle af disse foreninger er baseret på visuelle oplevelser, såsom at se glødende røde gløder. Overraskende, på trods af at disse ikke har nogen visuel oplevelse, viser mange medfølgende blinde mennesker meget ens farveforeninger, som sandsynligvis læres gennem sprog. Vi viser, at disse foreninger faktisk er indlejret i den statistiske struktur af sproget.”
For at udforske sprogets bidrag til læring af farvevægtsforeninger brugte Liu, Van Paridon og Lupyan Word-indlejringer. Dette er matematiske modeller, der repræsenterer mønstre i, hvordan ord bruges i et sæt skriftlige tekster.
Ved hjælp af disse modeller kortlagde forskerne de farvevægtsforeninger i et datasæt, der indeholder tekster skrevet på engelsk. Efterfølgende sammenlignede de forudsigelserne fra deres modeller med foreninger foretaget af både blinde og seende engelsktalende individer.
“Vi anvender en projektionsmetode til ordindlejringer, der er uddannet på Corpora of Theres and Writer Language til at identificere farvebedømmende foreninger, som de er repræsenteret på engelsk,” skrev forskerne. “Disse fremskrivninger var forudsigelige for farve-adjektivforeninger rapporteret af blinde og seende engelsktalende.”
Forskerne evaluerede, i hvilket omfang ord indlejrer afledt af tekst af fiktion fangede farve-adjektivforeninger, der typisk er lavet af både blinde og seende individer. De sammenlignede også forudsigelser baseret på disse indlejringer med dem, der er foretaget af Openais Large Language Model (LLM) GPT-4, der driver den berømte samtaleplatform Chatgpt.
Især fandt de, at de forudsigelser, der blev foretaget af ordindlejringer afledt af fiktionstekster, var tættere på linje med de foreninger, der blev foretaget af mennesker, der overgik GPT-4-modellen. Liu, Van Paridon og Lupyan kunne også identificere sætninger inden for de tekster, de analyserede, som syntes at bidrage mest til indlæringen af farvevægtsforeninger.
“Ved at øge Training Corpora på forskellige måder, opdager vi de typer sætninger, der er mest ansvarlige for at formidle farvebedømmende foreninger til modellerne,” forklarede Liu, Van Paridon og Lupyan.
“Vi finder ud af, at ord indlejrer modeller lærer disse foreninger fra indirekte (anden orden) co-forekomster, og at folk, når de bliver bedt om, er i stand til at identificere nogle af de ord, der er mest informative for at knytte farver med specifikke adjektiver.”
Generelt antyder de fund, der er samlet af dette team af forskere, at sprog spiller en nøglerolle i, hvordan mennesker lærer at forbinde specifikke kvaliteter til farver, uanset forskelle i deres opfattelse og oplevelser. Specifikt antyder det, at disse foreninger ofte læres via andenordens co-forekomster, som er indirekte forbindelser mellem ord.
For eksempel snarere end at lære at forbinde “rød” med “varmt” efter at have mødt mange sætninger, der inkluderer begge disse ord (f.eks. “Ovnet er rødt”), kunne folk forbinde disse udtryk, fordi de ofte fandt ordet “rød” i samme sætning som andre ord, der er relateret til varme (f.eks. “Fire” og “flamme”). Disse tredje ord formidler således forholdet mellem et adjektiv og en farve.
Den nylige undersøgelse giver ny værdifuld indsigt i de processer, der ligger til grund for læring af foreninger fra mennesker, der havde forskellige livserfaringer. I fremtiden kan det inspirere til yderligere undersøgelser, der sammenligner observationer i den virkelige verden med forudsigelser foretaget af beregningsmæssige og matematiske modeller for at forstå psykologiske processer bedre.