Tekniske fremskridt og infrastrukturændringer er ikke nok til at nå kulstofemissionsmål inden 2050, modelfund

De fleste lande er afhængige af en kombination af teknologiske fremskridt og infrastrukturændringer for at opfylde deres mål for drivhusgasemissioner. Imidlertid viser en ny model fra Ben-Gurion University of the Negev Environmental Researchers, der sandsynligvis ikke vil være nok, og yderligere faktorer skal overvejes.

Deres model blev præsenteret i Natur bæredygtighed.

Stigende globale befolkninger og deres øgede forbrug indikerer teknologiske og infrastrukturelle ændringer vil ikke være tilstrækkelig, ifølge prof. Raziel Riemer, prof. Meidad Kissinger og Dr. Na’ama Teschner.

På trods af betydelige investeringer i teknologi og infrastruktur, vil den demografiske vækst og ledsagende stigende individuelt forbrug sandsynligvis udligne reduktioner, der fører lande til at gå glip af deres 2050 -mål.

Den globale befolkning forventes at vokse med 20% i 2050.

Israel er en særlig interessant casestudie på grund af den stabile demografiske vækst, som landet oplever. Modellen gælder dog for alle lande.

Modellen undersøgte de forventede konsekvenser af befolkningsvækst, ændringer i personlige forbrugsvaner i Israel og implementeringen af ​​teknologisk udvikling for at reducere emissioner relateret til områder som elektricitet, transport, vand, mad og konstruktion.

Resultaterne indikerer, at trods de store investeringer i teknologi og infrastruktur forventes de accepterede trin at bidrage til at reducere emissionerne pr. Person med 65%, men på grund af den fortsatte forventede befolkningsvækst vil Israels carbonaftryk kun falde med 33%, mens vand og vand og vand og vand og vand Landbrug øges.

“På trods af betydelige resultater inden for teknologi og infrastruktur kan den forventede befolkningsvækst og stigningen i personligt forbrug neutralisere reduktionen i emissionerne,” forklarede prof. Riemer. “Vores model viser, at opnåelse af 100% elproduktion fra vedvarende kilder er et vigtigt trin, men yderligere kategorier såsom fødevareproduktion skal også adresseres med det samme.”

Derudover afslører modellen, at demografiske processer vil øge Israels afhængighed af fødevareimport fra udlandet i en æra, hvor de fleste fødevarer allerede kommer fra eksterne kilder og på trods af global fødevaresikkerhed, som blandt andet øges på grund af klimakrisen. Disse resultater understreger behovet for at udvikle innovative landbrugsløsninger, der vil hjælpe med at reducere emissionerne og styrke den nationale fødevaresikkerhed, mål, som Israel har udmærket sig i fortiden.

Professor Raziel Riemer er medlem af Department of Industrial Engineering and Management. Professor Kissinger og Dr. Teschner er medlemmer af Institut for Miljø, Geoinformatik og Urban Planning Sciences.