Hyppige varme- og tørkebegivenheder i det sydvestlige Europa reducerer økosystemernes kapacitet til at absorbere CO₂ ifølge en nylig undersøgelse fra Institute of Environmental Science and Technology ved Universitat Autònoma de Barcelona (ICTA-UAB).
Stigningen i ekstreme vejrbegivenheder forårsaget af klimaændringer forstyrrer Jordens kulstofbalance og påvirker plantevækst. Den hetebølge, der blev registreret i 2022, var særlig intens, hvilket reducerede vegetationens evne til at fungere som kulstofvaske med 27%. Dette fremhæver sårbarheden af økosystemer under ekstreme forhold.
Ifølge data fra det spanske National Institute of Statistics betød denne reduktion, at vegetation i de berørte områder i det sydvestlige Europa stoppede med at absorbere mere co₂ end Spanien, der blev udsendt i samme år.
Kulstofvaske er systemer, der absorberer mere kuldioxid (CO₂) end de udsender. Skove, jord og oceaner er naturlige eksempler på dræn, der hjælper med at afbøde klimaændringer ved at reducere atmosfæriske CO₂ -koncentrationer.
I henhold til den forskning, der er offentliggjort i Globale biogeokemiske cyklusserskønt stigende temperaturer har udvidet plantens vækstsæson – i alt forøgelse af kulstofoptagelse – er denne virkning opvejet af en samtidig stigning i CO₂ -frigivelse på grund af dekomponering af organisk stof og plante respiration.
Undersøgelsen, ledet af ICTA-UAB-forsker Ricard Segura Barero, beregner, hvordan planter absorberer og frigiver CO₂, der indgår i jordfugtighed som en vigtig variabel. Resultaterne viser, at vandbalance og tidspunktet for ekstreme begivenheder (som varmebølger og tørke) er nøglen til at forstå økosystemrespons. Regioner som det sydvestlige Europa, der omfatter forskellige klimatyper, er især sårbare over for disse ændringer.
Forskningen analyserede kulstoffluxer mellem 2001 og 2022 i lande som Portugal, Spanien, det sydlige Frankrig og Italien. Data fra 10 biogeografiske regioner viste, at økosystemer i kontinentalt og fugtigt klima er mere påvirket af varmebølger og tørke end dem i Middelhavsområder, som er mere tilpasset til sådanne begivenheder. Generelt kan den aktuelle opvarmnings- og tørringstendenser forårsage ubalance mellem fotosyntesen og respiration, hvilket kompromitterer økosystemernes rolle som kulstofvaske.
Forskere brugte også satellitdata om solinduceret fluorescens, en pålidelig indikator for vegetations fotosyntetiske aktivitet, til at validere modellerne og bekræfte, at kulstofudveksling mellem økosystemer og atmosfæren er meget følsom over for ekstreme begivenheder.
Denne klimaubalance har direkte konsekvenser for den globale kulstofcyklus og bestræbelser på at afbøde klimaændringer. Forskere understreger det presserende behov for at forbedre overvågningen af kulstoffluxer, især i sårbare områder, samt for at styrke politikker, der sigter mod at tilpasse og beskytte nøgleøkosystemer.