Hvad handlede Koreakrigen om?

Hvad ledte op til Koreakrigen?

I starten af 1900-tallet blev Korea invaderet af Japan. Japanerne overtog på brutal vis landets styre, og kontrollerede med hård hånd det koreanske folk.

Dette varede indtil slutningen af 2. verdenskrig, hvor Sovjet i 1945 invaderede Korea fra nord for at hjælpe med at bekæmpe japanerne. USA var bange for, at Sovjet skulle overtage hele Korea, så de indsatte deres egen invasion fra den sydlige del af Korea. USA vandt dermed kontrollen over den vigtige by Seoul.

Det var i samme periode, USA kastede atombomber over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki. Efter atombomberne overgav japanerne sig i 2. verdenskrig, og de blev efterfølgende smidt ud af Korea.

Få år senere, i 1948, blev de to parter (Sovjet og USA) enige om at dele Korea i to dele: et Nordkorea og et Sydkorea. Delestregen mellem de to lande blev sat ved den såkaldte 38. breddegrad.

Figur 1: Korea delt ved den 38. breddegrad i et Nordkorea (lyserød) og et Sydkorea (lysebrun). I sydøst ses Pusan (grøn). (wikipedia)

Den kommunistiske Kim Il-Sung blev af Sovjet indsat som leder af Nordkorea. Kim, der også gik under navnet Den Store Leder, lukkede Nordkorea for meget af omverdenen.

Amerikanerne indsatte sammen med FN, den koreanske (og amerikansk skolede) Syngman Rhee. Syngman gik ind for kapitalisme og samarbejdede samtidig den vestlige verden.

Både de sovjetiske og de amerikanske militære trupper forlod Korea i perioden 1948-49. De efterlod et Korea med to stridende ledere, som ikke kunne blive enige om, hvor delestregen mellem Nordkorea og Sydkorea skulle tegnes.

Koreakrigen starter

Den 25. juni 1950 invaderede Nordkorea uden varsel Sydkorea. Det skete med ca. 75.000 nordkoreanske soldater (en folkehær). Nordkorea fik også kontrollen over den Sydkoreanske hovedstad Seoul. Nordkorea havde nu magten over hele Korea, undtagen et mindre område i den sydøstlige del af Sydkorea ved navn Pusan.

Det bekymrede den dengang siddende amerikanske præsident Truman. Han var nervøs for, at kommunismen ville sprede sig over et større område, hvis man ikke satte ind. USA havde held med at få FN til at støtte en appel om, at Nordkorea skulle trække sine styrker tilbage.

Nordkorea ignorerede FNs appel. Det gav FN mulighed for at indsætte en hær, som var sammensat at soldater fra 16 forskellige lande. Dog var det hovedsageligt amerikanske soldater, der for FN i første omgang blev sendt til Sydkorea i juli 1950 for at kæmpe.

De amerikanske soldater kunne ikke i første omgang overvinde de Nordkoreanske styrker, og de havde svært nok ved at holde skansen ved Putan. Flere FN soldater blev sendt afsted til Sydkorea i august, og i midten af september lykkedes det endelig amerikanerne, at skubbe de nordkoreanske styrker tilbage over den 38. breddegrad og generobre Sydkorea.

Kina indblandes

De amerikanske styrker i Korea blev ledet af brigadegeneral Douglas MacArthur. Brigadegeneralen var opsat på også at indtage Nordkorea, men den amerikanske præsident Truman var bekymret for, hvad kinesernes svar kunne blive på det. I oktober indtog og erobrede den FN-ledede hær Nordkorea (herunder den Nordkoreanske hovedstad Pyongyang).

Kina, som støttede det kommunistiske Nordkoreanske styre, ville ikke finde sig i erobringen af Nordkorea. Derfor satte Kina 250.000 soldater ind mod den FN-ledede hær, og fik skubbet den langt tilbage over grænsen ved den 38. breddegrad. Det kostede mange amerikanske sodaters liv.

I januar 1951 havde Kina og de nordkoreanske tropper overtaget Nordkorea og Seoul. Douglas Macarthur ville bruge atombomben mod Kina, men det fik han nej til af den amerikanske præsident Truman. Truman ville i stedet nøjes med at generobre Sydkorea.

Fredsforhandlinger

I juni 1951 blev flere FN-ledede soldater sendt til Sydkorea. Det lykkedes at skubbe de nordkoreanske styrker tilbage over den 38. breddegrad, og få kontrol over fronten. I juli startede fredsforhandlinger, men der var ingen enighed.

I mellemtiden fortsatte amerikanernes kamp mod Sovjet - denne gang fra luften. I 1953 overtog Eisenhower præsidentposten i USA. Eisenhower havde en mere forsonende linje end hans forgænger Truman. Et af hans valgløfter var at skabe fred i konflikten med Nordkorea.

Den 27. juli 1953 lykkedes det Eisenhower at få underskrevet en våbenhvileaftale. Der blev oprettet en demilitariseret zone op til den 38. breddegrad, som stadig findes den dag i dag.

Koreakrigen varede fra den 25. juni 1950 til 27. juli 1953.