Hvordan analyserer jeg et digt?

1. Den forberedende del

Selv om det kan være fristende at spinge den forberedende del over, så gør det ikke. Det halve af arbejdet, nemlig forståelsen af digtet, ligger nemlig her.

1. Læs digtet langsomt igennem et par gange og understreg de ord, du ikke forstår.
2. Slå de ord du lige har understreget op i ordbogen, og skriv deres betydning direkte over understregningerne.
3. Læs digtet igen et par gange og brug nogle minutter på at tænke over, hvad forfatteren vil med digtet.

Skriv gerne lidt stikord til de tanker du gør dig, når du læser digtet. Du kan eventuelt skrive dine stikord i digtets margen.

2. Faktadelen

Faktadelen, som nogen analysemodeller kalder for kompositionen, er den nemmeste del af digtanalysen. Her beskæftiger du med med, hvornår digtet er skrevet og af hvem. Desuden ser du på hvordan det er opbygget.

1. Titlen på digtet?
2. Forfatteren til digtet?
3. Årstal for hvornår digtet er skrevet?
4. Opbygning: hvor mange strofer (afsnit) er der (se digteksemplet nedenfor)?
5. Opbygning: hvor mange vers (linjer i hver strofe) er der (se digteksemplet nedenfor)?

6. Opbygning: hvor mange rim (rimende vers) er der (se digteksemplet nedenfor)?

   Som en lille hjælp til ovenstående punkter, er her en strofe fra et digt af H. C. Andersen.

   Anden strofe fra H. C. Andersen-digt fra 1930 (Risens datter):

   En Fjerdingvei i Høiden, maaskee en Smule meer,

   Forresten deilig velskabt, med Smilehul, som leer.

   Hun strikker Børnestrømper til sine Søstre smaa,

   I hvert et Strømpeskafte vist Runde-Taarn kan staae.

   Strofen (afsnittet) består af 4 vers (linjer) og har to rim (meer-leer og smaa-staae).

7. Hvilken type af digt:

   • er det et traditionelt digt, som kan synges, men med strofer der er bygget forskelligt op?
   • er det er prosadigt med ens opbyggede strofer?
   • er det et rap, som hverken kan synges eller har ens opbyggede strofer?

Nu hvor du har faktadelen på plads, kan du fortsætte til det næste punkt, der går under navnet Den undersøgende del.

3. Den undersøgende del

Hvis du har behov for det, så læs digtet igennem en gang mere, inden du starter på punkterne nedenfor. Det er nemlig nu du får mulighed for at vise, at du har gjort dig tanker om digtets indhold.

1. Hvordan påvirker digtet dig som læser:
   • episk: på en fortællende måde?
   • lyrisk: på en måde der påvirker dine følelser?
   • dramatisk: ud fra en handling der er voldsom?
2. Referat af digtets handling: fortæl i et referat (referat = et lidt længere skriv), hvad der sker af handling i digtet. Du skal i den forbindelse nævne om handlingen er kronologisk (følger tiden), har flashbacks (springer tilbage i tiden) eller flashforward (viser fremtiden i glimt).
3. Hvilke typer af rim bruger digtet:
   • bogstavrim: den samme konsontant begynder to ord?
   • stavelsesrim: den sidste tryksvære vokal får to ord til at lyde ens (hen-te/ven-te)?
   • krydsrim: det sidste ord i hver anden verslinje rimer?
   • klamrende rim: det sidste ord i første og sidste vers af et vers rimer?
   • parrim: det sidste ord i et vers rimer med det i verset under?
4. Tid: hvilken periode strækker digtet sig over? Forklar gerne hvordan du er kommet frem til det. Tip: se eventuelt på, hvornår digtet er skrevet for at få et indtryk af, hvilket årstal digtet forgår i.
5. Sted: hvor foregår handlingen i digtet? Er det for eksempel i en flyvemaskine, ude på landet eller i en folkeskole?
6. Giv en miljøkarakteristik: hvis miljøet, det vil sige personer og omgivelser, er vigtige i forhold til digtet, så fortælle kort om det. Du kan for eksempel forklare, hvis der er nogle særlige forhold mellem personer i digtet.
7. Giv en personkarakteristik: beskriv de personer, der er med i digtet. Fortæl også hvordan de ser sig selv.
8. Hvilken fortællertype bruges der i digtet:
   • Er det 1. person (jeg)?
   • Er det 3. person (han, hun eller den/det)?
   • Er det en observerende fortæller (en formidler)?
   • Er det en personal fortæller (en med begrænset viden)?
   • Er det en alvidende fortæller (en med total viden)?
9. Hvad er fortællerens holdning: hvis fortællerens holdning og synspunkter kommer frem i digtet, så fortæl om det.
10. Er der et hovedtema: kan du finde ud af, hvad digtet vil fortælle (budskabet)?
11. Er der eventuelt et sidetema: er der andre temaer, digtet vil fortælle dig?
12. Hvad bruges der af sproglige metoder: Hvordan viderebringer forfatteren budskabet til læseren (bruges der eksempelvis ordbilleder, ironi, slang, humor)?
13. Hvordan får digtet dig til at føle: glad, nedtrykt, optimistisk, ligeglad, sur?
14. Hvad tror du, forfatteren vil have ud af digtet? Kan det være noget forfatteren har oplevet i sit eget liv, der har fået ham/hende til at skrive digtet?
15. Hvad synes du om digtet? Er det spændende, inspirerende, kedeligt, uvedkommende eller måske noget helt femte? Forklar med ord hvorfor du oplever digtet på den måde.
16. Perspektivering: får digtet dig til at tænke på noget, som du kan koble til en begivenhed du har oplevet på et tidspunkt i livet? Hvordan ser omgivelserne og verden ud nu, sammenlignet med den der fremstilles i digtet?

Husk at det er vigtigt, at du argumenterer for dine synspunkter, når du svarer på punkterne ovenfor.