Hvordan skriver jeg en problemformulering?

Vi skriver en problemformulering

Når du skriver en problemformulering, så hjælper du dig selv med at afgrænse din opgave i forhold til det emne, du har valgt. Det foregår i praksis ved, at du stiller et hovedspørgsmål og eventuelle underspørgsmål i problemformuleringen, som du ønsker at arbejde videre med og besvare i din tekst.

Lad os for eksempel sige at du ønsker at skrive en opgave om ensomhed. Det er jo i sig selv et stort og bredt emne, så for ikke at skulle skrive en bog i flere bind, så er du med en problemformulering nødt til at afgrænse, hvad du vil skrive om ensomhed. Det kunne for eksempel være, at du afgrænser det til at undersøge og skrive om, hvorvidt de unges brug af sociale medier påvirker udviklingen af ensomhed. Det kan vi skrive sådan her:

Problemformulering

"Flere unge i Danmark lider i dag af ensomhed end tidligere. Spiller påvirkningen fra de unges brug af sociale medier ind i denne udvikling - og kan den bremses?

Underspørgsmål:
- Hvad er der politisk gjort for at undersøge sammenhængen mellem ensomhed og brugen af sociale medier?
- Hvordan forholder forfatteren x sig til en lignende problemstilling i artiklen xyz?
- Hvilke eksempler findes der på, at sociale medier har været medvirkende til udvikling af ensomhed?"

Problemformuleringen er skruet sådan sammen, at vi starter med ganske kort at beskrive problemstillingen. Dernæst følger et hovedspørgsmål (det som er fremhævet), hvor vi dykker ned i en hel særlig problemstilling omkring sammenhængen mellem ensomhed og sociale medier. Den afsluttes med en række underspørgsmål, der fungerer som en videre afgrænsning af, hvad vi vil undersøge. Underspørgsmålene skal fungere sådan, at de hjælper os med at besvare hovedspørgsmålet.

Du kan med fordel bruge "hv"-modellen, når du stiller dine spørgsmål: hvad, hvordan, hvilke, hvem, hvorfor...

Husk at snakke problemformuleringen igennem med din vejleder. Det gælder også, hvis du senere beslutter dig for at lave ændringer til den.

Problemformuleringen under opgaveskrivning

Når du skriver din opgave, skal du hele tiden skele til det hoved- og underspørgsmål du formulerede. Når du har sat det sidste punktum i opgaven, skal du nemlig have besvaret alle spørgsmålene fra problemformuleringen.

En god problemformulering hjælper dig hele tiden med at sikre den rigtige retning på din opgave. Det er derfor vigtigt, at du bruger den nødvendige tid til at få skåret spørgsmålene godt til allerede tidligt i forløbet. Men der kan naturligvis vise sig et behov for undervejs at justere problemformuleringen en smule, efterhånden som du bliver klogere på det emne, du har kastet dig over. Det er der ikke umiddelbart noget problem i, men husk at diskutere det med din vejleder, hvis du ændrer i din problemformulering.

Check altid med dit uddannelsessted

Det er vigtigt at bemærke, at dit uddannelsessted (især gymnasier) kan have særlige retningslinjer for, hvordan din problemformulering skal udarbejdes. Dertil skal du være opmærksom på, at der i nogen opgavetyper, såsom SRP, (ofte) anvendes en opgaveformulering, som er noget ganske andet end en problemformulering. Du bør derfor altid checke kravene på dit uddannelsessted nøje, inden du begynder på at skrive opgave.