Statistik handler om at undersøge data, såsom karakterfordelingen på landets skoler. Sandsynlighedsregning handler om at beregne risici og chancer, som eksempelvis chancen for at slå en 6'er med en terning. Statistik og sandsynlighedsregning hænger sammen ved, at statistik bruges til at beregne sandsynligheden for, at noget sker.
En samling af enkeltstående elementer danner en mængde. Tag for eksempel numrene 5, 10 og 15, som i sig selv er tre enkeltstående tal. Tilsammen danner de tre tal en mængde, der kan skrives som {5, 10, 15}. Der findes mange forskellige typer af mængder. Her er beskrevet dem, som ofte bruges.
Fakultet skrives som et positivt heltal med et udråbstegn efter (eksempelvis 7!). Det beregnes ved at tælle ned til 1 (eksempelvis 3! = 3...2...1), og gange hvert af tallene (3 * 2 * 1 = 6). Læs her hvordan du bruger formlen og finder fakultetstallet.
Frekvens er et af grundbegreberne inden for statistik. Det bruges til at udtrykke, hvor tit en bestemt måling optræder, set ud fra et samlet antal af prøver. Det er i virkeligheden meget let at forstå, hvis vi kigger på et lille tænkt eksempel.
At finde gennemsnittet er det samme som at sige, at hvis alle tal i et talsæt skulle være ens, hvilken værdi skulle hvert tal så have. På denne side får du mere at vide om, hvad gennemsnittet er, og hvordan det beregnes.
I en sorteret talrække er medianen den midterste af værdierne i rækken. Hvordan du finder medianen, afhænger dog af, om antallet af tal i talrækken er ulige eller lige. Læs mere her.
Med sandsynlighedsregning kan vi finde chancen for, at en særlig hændelse vil ske. For eksempel kan vi udregne sandsynligheden for, at vi med et terningekast, slår et lige antal øjne. Resultatet udtrykker vi for det meste med et procenttal. Læs mere her.
Tværsummen finder du ved lægge hvert ciffer i et givet heltal sammen. Hvis resultatet af det bliver et tal med flere cifre, så beregner du den nye tværsum af det. Læs mere her og se eksempler på hvordan det beregnes.