Skriver man "nedenunder" eller "neden under" i et eller to ord? Og er det "ølkasse" eller "øl kasse"? Man kan let blive i tvivl, for det er svært at høre forskel med det blotte øre. Her få du derfor lidt huskeregler, der hjælper dig på vej med sammenskrevne ord.

Navneord bøjes enten i bestemt eller ubestemt form. Når et navneord står i bestemt form, så omtaler det en bestemt person, ting, dyr eller begreb ("manden", "vasen", "hunden", "stormen"). Står navneordet derimod i ubestemt, så er det ikke nogen bestemt person, ting, dyr eller begreb, der tales om.

En sætning er bygget op af mindst én hovedsætning og nul eller flere ledsætninger. Hovedsætningen er den, der kan stå alene, mens ledsætningen har afhængigheder til resten af sætningen (og altså ikke kan stå alene). Læs mere om sætningsopbygning her.

Navneord bruger vi som ordklasse for blandt andet mennesker, dyr og genstande. På dansk kender vi navneord ved, at de kan være foranstillet med kendeordene en eller et (for eksempel en bil eller et hus).

Med tillægsord (adjektiver) kan vi beskrive væsener, såsom dyr, mennesker og drager. Ydermere kan vi beskrive ting, som eksempelvis huse, træer og bøger. Endelig kan vi også med tillægsord beskrive stedord som København, Sjælland og Europa.

Mange undervisere kaster lystigt om sig med grammatiske termer på latin, og det kan være sin sag, at holde styr på. Her har du en oversigt, der viser de mest brugte betegnelser. Der er både en dansk-latin og latin-dansk oversigt.

Ord der har det til fælles, at de bøjes på samme måde eller bruges på en bestemt måde i en sætning, tilhører samme ordklasse. Der findes 11 ordklasser på dansk: navneord, udsagnsord, tillægsord, biord, bindeord, forholdsord, talord, artikler, stedord, udråbsord og lydord.

Et udsagnsord (på latin: verbum) bøjes i 5 hovedformer: *datid*, *førdatid*, *nutid*, *førnutid* og *fremtid*. Hvordan det bøjes, afhænger af, om det er et regelmæssigt eller uregelmæssigt udsagnsord. Så hvordan griber du det an?

Der findes på dansk en lang række udsagnsord, som kan være svære at bestemme endelsen på; mere præcist om de skal have -r på i enden. Det kaldes også for nutids-r (eller r-problemer). Hvordan kan du let se, om der skal -r på endelsen?

Orderne ad og af kan lyde ret ens, når de udtales på hverdagsdansk. Det er derfor ikke ligetil at vide, hvilke af de to ord du skal bruge. Heldigvis findes der regler der kan hjælpe - men hvordan griber du det an?

Det er ikke altid så nemt at høre, om et ord skal have endelsen -ene eller -ende. Heldigvis fortæller *ordklassen* os, om vi skal bruge det ene eller det andet. Læs her hvordan.

Det er ikke så ligetil at høre forskel på brugen af ligge og lægge. Hedder det for eksempel hønen ligger æg eller hønen lægger æg*? Det findes der tre forskellige måder at undersøge på: 1) kig på genstandsled, 2) indsæt et erstatningsord eller 3) kig på bevægelse i sætningen.

Når vi udtaler nogen og nogle på hverdagsdansk, kommer det nemt til at lyde lidt i stil med "noen". Det er altså ikke så nemt at høre forskel på de to. Men på skriftlig dansk er det vigtigt at skelne, om der står nogen eller nogle.

Når vi bruger talesprog, lyder "og" og "at" ofte ens. Udtalemæssigt lyder de som en å-lyd. For eksempel siger vi: jeg skal ud å spise, hvor vi egentlig burde sige, jeg skal ud at spise. Så hvordan får du styr på brugen af de to ord på skrift?

Mange forveksler de to ord for og får, som da også lyder næsten ens, når de udtales. På skrift betyder ordene dog to vidt forskellige ting, så det er vigtigt, at have styr på, hvornår du skal bruge hvad. Læs her hvordan du gør.