Hvilken ordklasse tilhører ordet?

1. Navneord (substantiver)

Navneord er de ord, du kan sætte en eller et foran. De bøjes altid i enten ental eller flertal.

Ordklassen af navneord kan bestå af ting (lampe, bord, græsstrå), væsner (kat, elefant, mand) og begreber (krig, kærlighed).

Eksempel på brug af navneord i en sætning:

Hun spiste en vandmelon.

Her står navneordet vandmelon i ubestemt ental.

2. Udsagnsord (verber)

Udsagnsord fortæller om en handling (går, løber, kører), en hændelse (falder, mister, dør) eller en tilstand (må, bør, gør). Denne ordklasse bøjes i navnemåde, datid, nutid og fremtid.

Du kan altid sætte at eller jeg foran et udsagnsord: at løbe, jeg løber

Eksempel på brug af udsagnsord i en sætning:

Elefanten går en tur i parken.

Udsagnsordet går står i nutid.

3. Tillægsord (adjektiver)

Tillægsord beskriver, hvordan en ting eller et væsen ser ud, og giver sproget mere liv.

Ordklassen bøjes ud fra grad: smuk, smukkere, smukkest.

Eksempel på brug af tillægsord i en sætning:

Han kiggede på den gamle kasse.

Tillægsordet gammel bøjes: gammel, ældre, ældst.

4. Biord (adverbier)

Biord er småord, der fortæller, hvordan noget sker (med andre ord så beskriver de en handling). Det kan være ud fra tid, sted og årsag.

Denne ordklasse bøjes ikke.

Eksempel på brug af biord i en sætning:

Det er måske først i morgen, vi skal i skole.

Her er måske et biord.

Udpluk af andre biord: derfor, op, jo, ikke.

5. Bindeord (konjunktioner)

Bindeord bruger vi til at binde ord, sætninger og sætningsled sammen.

Denne ordklasse bøjes ikke.

Eksempel på brug af bindeord i en sætning:

En hund og en kat leger sjældent særlig godt sammen.

Bindeordet er her og, som binder de to navnord, hund og kat, sammen.

6. Forholdsord (præposition)

Forholdsord relaterer til det navnord, som det står foran. Det kan enten være i form af en bevægelse eller stilstand.

Eksempel på brug af forholdsord i en sætning:

Hun gik ind i butikken.

Forholdsordet ind fortæller os her, hvordan personen gik mod butikken (altså en bevægelse).

Udpluk af andre forholdsord: i, på, til, bag, forbi, af, ad.

7. Talord (numeralier)

Talord er en angivelse af et antal (en, to, tre...) eller en placering (første, anden, tredje...).

Eksempel på brug af talord i en sætning:

På den første dag i skolen var der tre sygemeldinger.

I sætningen ovenfor ser du talord brugt både som placering (første) og antal (tre).

8. artikler (kendeord)

Kendeord (eller artikler) består af ordene en eller et, som står foran et navneord i ubestemt form. Disse kaldes for ubestemte kendeord.

De bestemte kendeord står foran navneord i bestemt form, og er ordene de, den og det.

Eksempel på brug af kendeord i en sætning:

Hun spiste en lakrids.
Den glade herre på anden række.

Første sætning bruger et ubestemt kendeord (en). Anden sætning bruger et bestemt kendeord (den).

9. Stedord (pronominer)

Stedord står i stedet for navneord.

Eksempel på brug af stedord i en sætning:

Hendes lange hår.

Udpluk af andre stedord: hans, nogen, sin, vores.

10. Udråbsord (interjektioner)

Udråbsord er selvstændige ord, som normalt ikke bruges sammen med andre ord i en sætning.

Eksempel på brug af udråbsord i en sætning:

Uf!

Udpluk af andre udråbsord: av, åh, ih, hm.

11. Lydord (onomatopoietikon)

Lydord er ord, som kan dannes ved at efterligne naturlige lyde (for eksempel fra dyr).

Eksempel på brug af lydord i en sætning:

Miao. (kattelyd)

Udpluk af andre lydord: vov, pst, bang.