Hvad er en mængde?
Når elementer grupperes, indgår de i mængder på forskellig vis.
Når elementer grupperes, indgår de i mængder på forskellig vis.
Hvis vi har to mængder, \(A\) og \(B\), så kan vi lægge dem sammen. Det skriver vi på denne måde:
\(A \cup B\)
Dermed har vi forenet de to mængder.
Eksempel: Lad os antage, at mængden \(A\) består af tallene {2, 4, 6} og \(B\) af tallene {6, 8, 10}. Foreningsmængden af de to er dermed tallene 2, 4, 6, 8, 10:
\(A \cup B = \) {2, 4, 6} \( \cup \) {6, 8, 10} \(=\) {2, 4, 6, 8, 10}
Læg mærke til at selv om tallet 6 optræder i både \(A\) og \(B\), så er det kun med én gang i foreningsmængden.
Vi kan også illustrere en foreningsmængde på denne måde:
Foreningsmængden er alt det skraverede.
Det skal nævnes, at mængder ikke kun kan bestå af tal. Mængdeelementer kan være alt muligt: farver, mennesker, dyr - ja hvad som helst, der kan grupperes.
Fællesmængden består af de elementer fra mængderne \(A\) og \(B\) som er ens. Vi kan skrive det sådan:
\(A \cap B\)
Eksempel: Hvis mængden \(A\) indeholder tallene {1, 2, 3} og \(B\) tallene {2, 3, 4, 5}, så er fællesmængden tallene 2 og 3:
\(A \cap B = \) {1, 2, 3} \(\cap \) {2, 3, 4, 5} \(=\) {2, 3}
Fællesmængden kan illustreres sådan:
Det skraverede område markerer fællesmængden.
Når alle elementer af mængden \(A\) er indeholdt i \(B\), så er \(A\) en delmængde af \(B\). Det kan skrives sådan:
\(A \subseteq B\)
Eksempel: Lad os sige at \(A\) er en delmængde af \(B\). \(A\) består af tallene {2, 3} og \(B\) af tallene {1, 2, 3}. Delmængden bliver dermed tallene 2 og 3:
\(A \subseteq B = \) {2, 3} \( \subseteq \) {1, 2, 3} \(=\) {2, 3}
Med andre ord er resultatet \(A\).
Delmængden kan illustreres således:
Det skraverede område markerer delmængden.
Mængden af elementer i \(A\) som ikke er indeholdt i \(B\), kalder vi for komplementærmængden. Det skrives på denne måde:
\(A \setminus B\)
Eksempel: Hvis mængden \(A\) består af tallene {1, 2, 3} og \(B\) af tallene {2, 3, 4} så er komplementærmængden tallet 1:
\(A \setminus B = \) {1, 2, 3} \(\setminus \) {2, 3, 4} \( = \) {1}
Man kan også se det som, at \(A\) "trækkes fra" \(B\).
Komplementærmængden kan illustreres som vist her:
Der findes også en tom mængde. Som navnet antyder, består den tomme mængde ikke af nogen elementer.
En tom mængde skriver vi med bogstavet Ø:
\( \emptyset \) eller {}
Øvelse 1: Find det rigtige svar
Hvad er foreningsmængden af mængderne A og B?
Der er intet til hinder for, at der indgår mere end to mængder. Her har vi eksempelvis tre mængder:
\(A \cap B \cap C\)
Det er blot nemmere at forklare mængdelære, når der kun indgår to mængder.
Rækkefølgen på elementerne i en mængde er ikke vigtig.
{1, 2, 3} = {3, 2, 1}
Hvis en mængde kun har ét element, kalder vi det for en singleton:
{3}
Beskrivelsen af en mængde med tuborgparenteser {1, 5, 7, 10} kaldes for Roster-notation.
Den tyske matematiker Georg Cantor opfandt i slutningen af 1800-tallet teorien omkring mængdelære. Han er også ophavsmand til Cantors diagonalbevis, der handler om ikke-tællelige mængder.
Kommentarer