Her lærer du, hvad stedord er

Stedord (pronomen) optræder som erstatning for andre ord i en sætning. Det opdeles i ordklasserne

  • personlige stedord (jeg, vi, de...)
  • ejestedord (min, din, sin...)

Ovenstående stedord bøjes ud fra kasus og tal-form.

Derudover opdeles ordklasserne i

  • gensidige stedord
  • henførende stedord
  • påpegende stedord
  • tilbagevisende stedord
  • spørgende stedord.

I alt 7 ordklasser.

Brug af stedord

Stedord erstatter andre ord, og kan bruges til at undgå for mange gentagelser i en tekst.

Tag til eksempel den korte tekst her og læg mærke til gentagelsen af Laura hele tre gange:

"Laura går i skole. I skolen spiser Laura frokost klokken 12. Laura har en blå skoletaske."

Vi kan gøre teksten lidt nemmere at læse med stedord:

"Laura går i skole. I skolen spiser hun frokost klokken 12. Hendes skoletaske er blå."

Lad os nedenfor kigge på de forskellige ordklasser.

Personlige stedord (personligt pronomen)

Personlige stedord bøjes efter, om de erstatter grundled, genstandsled eller ejefald. Derudover tages ental og flertal i betragtning.

Her er bøjningen vist, når det er grundled, der erstattes:

1. person, ental jeg
2. person, ental du
3. person, ental han, hun, den, det
1. person, flertal vi
2. person, flertal I
3. person, flertal de

Tag et kig på de to sætninger herunder, hvor stedordet fungerer som grundled:

Jeg snakker højt. Kan du høre mig?

Mulige andre personlige stedord er blandt andet: mig, dig, os.

Ejestedord (possessivt pronomen)

Ejestedord fortæller, som navnet antyder, hvem der ejer en given ting (ejerforhold).

Det kan bøjes i ental:

Det er min banan, men det er dit æble.

og det kan bøjes i flertal:

Det er mine bananer, men det er dine æbler.

Mulige andre ejestedord er blandt andet: sin, vores, deres.

Gensidige stedord (reciprokt pronomen)

Udtrykker en forbindelse mellem personer, dyr, ting og andet. Eksempel:

De er glade for hinanden.

Mulige gensidige stedord: hinanden, hverandre.

Henførende stedord (relative pronominer)

Udtrykker en relation til grundled, genstandsled eller hensynsled i ledsætningen. Eksempel:

Hun er pigen, som alle spejler sig i.

Her er spejler udsagnsled, alle er grundled og som er genstandsled.

Mulige henførende stedord er blandt andet: der, hvad, hvem, som.

Påpegende stedord (demonstrativt pronomen)

Udtrykker, at man peger på noget (for eksempel at man peger væk fra sig selv). Eksempel:

Disse penge er ikke mine.

Mulige påpegende stedord: den, de, disse

Spørgende stedord (interrogativt pronomen)

Udtrykker et (hv-) spørgsmål. Eksempel:

Hvilke støvler har du på?

Mulige spørgende stedord er blandt andet: hvad, hvem, hvilke, hvis.

Tilbagevisende stedord (refleksivt pronomen)

Udtrykker, at der peges tilbage til et grundled. Eksempel:

Han viste sig overfor de andre.

Her peger sig tilbage på grundleddet han.

Mulige tilbagevisende stedord er blandt andet: sig, sin, sine.

Ubestemt stedord (indefinit pronomen)

Udtrykker, at der ikke henvises til en bestemt person eller ting. Eksempel:

Alle er klar over det.

Mulige ubestemte stedord er blandt andet: man, nogle, alle.

Øvelser

Øvelse 1: Find det rigtige svar.

Et personligt stedord kan være:

Det lidt nørdede

Stedordene De, Dem og Deres blev brugt i gamle dage, til at tiltale personer, som ikke var en del af ens personlige omgangskreds:

Vil De venligst hjælpe mig over gaden?

I løbet af 1980'erne begyndte den høflige tiltaleform at uddø (man kan dog stadig til tider høre den brugt blandt de ældre generationer).

Relaterede artikler

Kommentarer

Siden her er senest opdateret: 25 Aug 2019 - relevante nøgleord: stedord, grammatik, ordklasser, personlige-stedord, ejestedord
Siden her er senest opdateret: 25 Aug 2019 - relevante nøgleord: stedord, grammatik, ordklasser, personlige-stedord, ejestedord